Ph.d.-forsvar ved Bente Melgaard

Ph.d.-forsvar ved Bente Melgaard

Den planlagte og den levede forstad. En arkitekturantropologisk søgen efter udveksling mellem forstadens enklaver.

Tidspunkt

20.04.2018 kl. 13.00 - 16.00

Beskrivelse

I disse år står nogle af den danske efterkrigstids forstæder over for store udfordringer med social segregation og demografiske ændringer samt udfordringer forbundet med den bæredygtige omstilling. Særligt segregeringen forhindrer, at det sociale liv udfoldes på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel, da forstæderne i deres fysiske struktur er opdelt i enklaver, med hver sin boligform, hvert sit funktionelle program, adskilt af infrastruktur. Derfor eftersøger Bente Melgaard i sin afhandling potentialer for fysisk og social brobygning mellem forstadens enklaver i form af offentlige domæner. Det sker i en arkitekturantropologisk kortlægning af offentlige rum i forstaden Søndermarken Syd i Vejle. I afhandlingen sætter hun fokus på forholdet mellem den planlagte forstad og det levede liv i Søndermarken, og hun påviser, at forstaden som bymodel både virker og værdsættes. Hun påviser endvidere en række potentialer for brobygning mellem forstadens enklaver gennem udvikling af forstadens offentlige rum.

Alle er velkomne til at overvære Bente Melgaards ph.d.-forsvar. Efter forsvaret er SBi vært ved en reception.

Arrangør

SBi

Adresse

Lokale 3.084A, Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV