Byg bro mellem byggeriets parter – Tværfaglige samarbejdsmodeller i byggeriet (København)

Byg bro mellem byggeriets parter – Tværfaglige samarbejdsmodeller i byggeriet (København)

SBi inviterer branchens forskellige parter til dialogkonferencer med fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde i byggeriet kan styrkes gennem bedre udveksling af viden i hele byggekæden. Her kan du tilmelde dig og se programmet for dialogkonferencen i København 8. november 2018.

Tidspunkt

08.11.2018 kl. 09.00 - 08.11.2018 kl. 16.00

Beskrivelse

Komplekse byggesager kræver mange slags specialistviden. Konsekvensen er tværfaglighed med dertilhørende muligheder for at finde fælles løsninger, men også en risiko for at tale forbi hinanden!


En lang række spørgsmål trænger sig på:

  • Hvad sker der, når forskellige fag mødes og søger at forene viden og erfaring – har de en fælles forståelse af ord og begreber?
  • Hvilke udfordringer opstår der i det tværfaglige møde og samarbejde?
  • Hvad sker der, når forskningsbaseret viden skal inddrages i rutiner og erfaring, som praksis har opbygget gennem mange år? Imødekommer forskningsbaseret viden overhovedet de behov, som praksis har? Eller er mange af de ressourcer, der investeres i forskning for en del spildt? Kan praksis anvende forskningsresultaterne?
  • Hvor kommer slutbrugerne ind? Kan behov og erfaringer fra slutbrugere inddrages på det rigtige tidspunkt?

Kort sagt – hvilken viden er relevant for den reflekterende praktiker? Og – videre – er der brug for at udvikle nye samarbejdsformer for at opnå bedre resultater?

Besvarelse af disse spørgsmål forventes at optimere udnyttelse af byggeriets vidensbank. Det kræver dog en fokuseret indsats i hele udviklingskæden fra forskning til slutbruger og er en opgave, der må løftes af forskere, praktikere og brugere i fællesskab.
Derfor tager SBi nu initiativ til at afholde tre dialogkonferencer om tværfaglighed i byggeriet med sundhedsbyggeri som omdrejningspunkt.

Invitationen henvender sig til arkitekter, ingeniører, bygherrer, kommuner, regioner, samt fagprofessionelle og slutbrugere, gerne fra sundhedsbyggeriet, men ikke nødvendigvis. Derudover inviteres forskere, der skaber viden til byggeriet.

Dialogkonferencerne afholdes 30. august i Aalborg, 11. oktober i Aarhus og 8. november i København. Op til 50 personer kan deltage. Vi forholder os dog retten til at sammensætte grupperne, så forskellige professionelle tilgange er repræsenteret.

SKRIV DIN EGEN ADGANGSBILLET

Det er gratis at deltage i konferencen, men der kræves en "adgangsbillet" i form af en kortfattet tekst, hvor indsender ud fra egne erfaringer skriver om muligheder og udfordringer i tværfagligt samarbejde. Ligeledes er vi interesseret i eventuelle forslag til, hvordan dialog og samarbejde mellem forskning og praksis kan styrkes. Der forventes ikke lange gennemarbejdede tekster. Skriv gerne i note- eller stikordsform, fra otte til tyve linjer. Besvarelserne vil blive anvendt i planlægning og tilrettelægning af konferencerne. Enkelte deltagere vil blive bedt om at uddybe deres synspunkter på konferencen - selvfølgelig efter forudgående aftale om længde samt mod et mindre honorar.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om universelt design og tilgængelighed og få besked, når der er nyt om konferencerne - eller følg med på www.sbi.dk/tilgængelighed

Dialogkonferencerne er støttet økonomisk af Uddannelses- og Forskningsministeriets Udlodningsmidler 2017.

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig

 

Program for dialogkonferencen 8. november i københavn

8.30

Registrering og kaffe

9.00

Velkomst 
Thorkild Ærø, Direktør, SBi, Aalborg Universitet København

9.15

Introduktion til dagen og emnet
Lone Sigbrand, Seniorkonsulent, SBi, Aalborg Universitet København

9.30

Tankevækkende viden mellem forskning og praksis
Kristian Kreiner, Professor, CBS, København

Viden kan forbinde praksis og forskning, men kan ikke umiddelbart oversættes til handling. Det er altid aktører, der gør viden brugbar og relevant; viden i sig selv kan højst inspirere handling. Empiriske eksempler underbygger denne påstand, og implikationerne bliver diskuteret. 

10.15 Tværfaglig udvikling af viden

Pia Wiberg, ark maa, Partner Zeso Architects

Oplægget vil blandt andet handle om skitserende programanalyse som en metode, der kan anvendes i samarbejdet mellem forskellige parter.

10.45

Pause

11.00 Deltageroplæg
 
11.45

Workshop ved borde

12.30

Opsamling
12.45

Frokost

13.45

Vidensproduktion som social praksis
Hans Thor Andersen, forskningschef, SBi, Aalborg Universitet København

Vidensproduktion finder sted på mange scener og i mange sammenhænge; det er dog slående at vidensproduktionen antages at ske i laboratorier eller gennem videnskabelige analyser: Derimod ignoreres den udveksling og gensidige inspiration, der ligger i dialogen, oftest. Det er en fejl for den kan både ske mellem fagfolk, på tværs af fag, mellem akademikere indbyrdes og mellem aktører med vidt forskellig baggrund og erfaringsgrundlag. Alligevel kan der på tværs af kodificerede systemer ske en produktion af ny viden og forståelse af konkrete og abstrakte problemstillinger.

14.15 Paneldebat
 
15.00

Pause 

15.15

Workshop i nye grupper

15.45

Opsamling og afslutning

16.00

Tak for i dag

 

Kristian Kreiner
Tankevækkende viden mellem forskning og praksis

Viden kan forbinde praksis og forskning, men kan ikke umiddelbart oversættes til handling. Det er altid aktører, der gør viden brugbar og relevant; viden i sig selv kan højst inspirere handling. Empiriske eksempler underbygger denne påstand, og implikationerne bliver diskuteret. 

Kristian Kreiner er professor emeritus ved Copenhagen Business School, Institut for Organisation. Han har gennemført empiriske studier af samarbejde i byggeriet og andre brancher og været leder af Center for Ledelse i Byggeriet, et Realdania-finansieret forskningscenter. Hans seneste publikationer handler om særligt succesfulde og mindeværdige byggeprojekter og om arkitektkonkurrencer som institution og konkret praksis. Tværfagligt samarbejde er et uomgængeligt vilkår i byggeriet (fx arkitekt-ingeniør, planlægger-udførende, projekt-bruger, bygherre-samfund, natur-økonomi/politik). Hvad der karakteriserer dette samarbejde, og hvordan man lærer af sine erfaringer om dette samarbejde, har været omdrejningspunkter i hans forskning. 

 

Pia Wiberg
Tværfaglig udvikling af viden

Oplægget vil blandt andet handle om skitserende programanalyse som en metode, der kan anvendes i samarbejdet mellem forskellige parter.

Pia Wiberg er arkitekt MAA, partner i Zeso Architects, segmentleder CARE

 

Hans Thor Andersen
Vidensproduktion som social praksis

Vidensproduktion finder sted på mange scener og i mange sammenhænge; det er dog slående at vidensproduktionen antages at ske i laboratorier eller gennem videnskabelige analyser: Derimod ignoreres den udveksling og gensidige inspiration, der ligger i dialogen, oftest. Det er en fejl for den kan både ske mellem fagfolk, på tværs af fag, mellem akademikere indbyrdes og mellem aktører med vidt forskellig baggrund og erfaringsgrundlag. Alligevel kan der på tværs af kodificerede systemer ske en produktion af ny viden og forståelse af konkrete og abstrakte problemstillinger.

Hans Thor Andersen, dr. scient. Kandidat i kulturgeografi med bifag i samfundsfag, ansat på Københavns universitet 1981-2009 (stipendiat, adjunkt og lektor), fra 2009 på AAU, SBi som forskningschef. Har i flere år interesseret sig for hvad der afgør, hvad der er sand viden, og hvordan viden overføres fra individ til individ/mellem organisationer.

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig

Pris

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Arrangør

SBi, Aalborg Universitet København

Adresse

Aalborg Universitet København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Mere information

https://kursus.sbi.dk/Pages/SBiOfflineCourseEnrollment.aspx?Course=47

Kommende arrangementer

Se listen