Byg bro mellem byggeriets parter – Tværfaglige samarbejdsmodeller i byggeriet (Aarhus)

Byg bro mellem byggeriets parter – Tværfaglige samarbejdsmodeller i byggeriet (Aarhus)

SBi inviterer branchens forskellige parter til dialogkonferencer med fokus på, hvordan det tværfaglige samarbejde i byggeriet kan styrkes gennem bedre udveksling af viden i hele byggekæden. Her kan du tilmelde dig og se programmet for dialogkonferencen i Aarhus 11. oktober 2018.

Tidspunkt

11.10.2018 kl. 09.00 - 16.00

Beskrivelse

Komplekse byggesager kræver mange slags specialistviden. Konsekvensen er tværfaglighed med dertilhørende muligheder for at finde fælles løsninger, men også en risiko for at tale forbi hinanden!


En lang række spørgsmål trænger sig på:

  • Hvad sker der, når forskellige fag mødes og søger at forene viden og erfaring – har de en fælles forståelse af ord og begreber?
  • Hvilke udfordringer opstår der i det tværfaglige møde og samarbejde?
  • Hvad sker der, når forskningsbaseret viden skal inddrages i rutiner og erfaring, som praksis har opbygget gennem mange år? Imødekommer forskningsbaseret viden overhovedet de behov, som praksis har? Eller er mange af de ressourcer, der investeres i forskning for en del spildt? Kan praksis anvende forskningsresultaterne?
  • Hvor kommer slutbrugerne ind? Kan behov og erfaringer fra slutbrugere inddrages på det rigtige tidspunkt?

Kort sagt – hvilken viden er relevant for den reflekterende praktiker? Og – videre – er der brug for at udvikle nye samarbejdsformer for at opnå bedre resultater?

Besvarelse af disse spørgsmål forventes at optimere udnyttelse af byggeriets vidensbank. Det kræver dog en fokuseret indsats i hele udviklingskæden fra forskning til slutbruger og er en opgave, der må løftes af forskere, praktikere og brugere i fællesskab.
Derfor tager SBi nu initiativ til at afholde tre dialogkonferencer om tværfaglighed i byggeriet med sundhedsbyggeri som omdrejningspunkt.

Invitationen henvender sig til arkitekter, ingeniører, bygherrer, kommuner, regioner, samt fagprofessionelle og slutbrugere, gerne fra sundhedsbyggeriet, men ikke nødvendigvis. Derudover inviteres forskere, der skaber viden til byggeriet.

Dialogkonferencerne afholdes 30. august i Aalborg (er afholdt), 11. oktober i Aarhus og 8. november i København. Op til 50 personer kan deltage. Vi forholder os dog retten til at sammensætte grupperne, så forskellige professionelle tilgange er repræsenteret.

SKRIV DIN EGEN ADGANGSBILLET

Det er gratis at deltage i konferencen, men der kræves en "adgangsbillet" i form af en kortfattet tekst, hvor indsender ud fra egne erfaringer skriver om muligheder og udfordringer i tværfagligt samarbejde. Ligeledes er vi interesseret i eventuelle forslag til, hvordan dialog og samarbejde mellem forskning og praksis kan styrkes. Der forventes ikke lange gennemarbejdede tekster. Skriv gerne i note- eller stikordsform, fra otte til tyve linjer. Besvarelserne vil blive anvendt i planlægning og tilrettelægning af konferencerne. Enkelte deltagere vil blive bedt om at uddybe deres synspunkter på konferencen - selvfølgelig efter forudgående aftale om længde samt mod et mindre honorar.

Dialogkonferencerne er støttet økonomisk af Uddannelses- og Forskningsministeriets Udlodningsmidler 2017.

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig

 

Program for dialogkonferenceN 11. oktober i Aarhus

8.30

Registrering og kaffe

9.00

Velkomst 

9.15

Introduktion til dagen og emnet
Lone Sigbrand, Seniorkonsulent, SBi, Aalborg Universitet København

9.30

Om at bygge bro mellem forskning og praksis
Niels Albertsen, Professor, Arkitektskolen i Aarhus

Broer mellem forskning og praksis kan være vidt forskellige alt efter deres formål og den nærmere karakter af forskningen og praksis. Oplægget sætter nogle begreber på og diskuterer forskellige slags broer, mere generelt og med henblik på vore byggede omgivelser.

10.15

Tværfaglig udvikling af viden – boformer og fællesskaber til den tredje alder
Mette Stavad, ark maa, Partner Pluskontoret, Århus

Oplægget handler om Pluskontoret Arkitekters erfaringer med udvikling af blandt andet seniorbofællesskaber i tværfaglige teams og i tæt samarbejde med de kommende beboere.

10.45

Pause

11.00 Deltageroplæg
 
11.45

Workshop ved borde

12.30

Opsamling
12.45

Frokost

13.45

Vidensproduktion som social praksis
Hans Thor Andersen, Forskningschef, SBi, Aalborg Universitet København

Vidensproduktion finder sted på mange scener og i mange sammenhænge; det er dog slående at vidensproduktionen antages at ske i laboratorier eller gennem videnskabelige analyser: Derimod ignoreres den udveksling og gensidige inspiration, der ligger i dialogen, oftest. Det er en fejl for den kan både ske mellem fagfolk, på tværs af fag, mellem akademikere indbyrdes og mellem aktører med vidt forskellig baggrund og erfaringsgrundlag. Alligevel kan der på tværs af kodificerede systemer ske en produktion af ny viden og forståelse af konkrete og abstrakte problemstillinger.

14.15 Paneldebat ved oplægsholdere
 
15.00

Pause 

15.15

Workshop i nye grupper

15.45

Opsamling og afslutning

16.00

Tak for i dag


 

Niels Albertsen
Om at bygge bro mellem forskning og praksis

Broer mellem forskning og praksis kan være vidt forskellige alt efter deres formål og den nærmere karakter af forskningen og praksis. Oplægget sætter nogle begreber på og diskuterer forskellige slags broer, mere generelt og med henblik på vore byggede omgivelser.

Niels Albertsen er professor emeritus ved Arkitektskolen Aarhus, som han har været tilknyttet siden 1975. Han har samfundsvidenskabelig baggrund (cand. scient.pol.). I sit arbejde på arkitektskolen har han gennem årene forsket og undervist i byteori og samfundsteori, arkitektur- og designteori, professionssociologi med særligt henblik på arkitektfaget, kunstsociologi og –filosofi samt tværfaglighedens problemstillinger. Det sidste har været praktisk relevant for hans arbejde som med-centerleder for det tværfaglige forskningscenter, Center for Strategisk Byforskning (byforskning.ku.dk) og i vejledning af tværfagligt anlagte ph.d.-projekter. 

 

Mette Stavad
Tværfaglig udvikling af viden – boformer og fællesskaber til den tredje alder

Oplægget handler om Pluskontoret Arkitekters erfaringer med udvikling af blandt andet seniorbofællesskaber i tværfaglige teams og i tæt samarbejde med de kommende beboere. 

Mette Stavad er medstifter og partner i Pluskontoret Arkitekter. Mette arbejder som projektleder, skitserende arkitekt, bygherrerådgiver og leder af brugerinvolverende forløb. Hun arbejder primært med udviklingsopgaver, helhedsplanlægning og skitsering af bomiljøer samt børne- og læringsmiljøer.
I en skitserende programanalyse, på baggrund af bruger- og interessentinddragelse, arbejder Mette bl.a. med Byen for Livet. Byen for Livet er en ny bydel i Odense, der indeholder et bredspektret tilbud af boformer fra specialplejehjem, overgangsboliger, seniorbofællesskab, aldersintegreret bofællesskab til familieboliger. 
Derudover arbejder Mette med udvikling og design af seniorbofællesskaber flere steder i landet. Dette arbejde udvikles gerne i en integreret designproces med bygherre og kommende beboere, hvor blandt andet betydningen af ”et forpligtende fællesskab” debatteres parallelt med designprocessen.   

 

Hans Thor Andersen
Vidensproduktion som social praksis

Vidensproduktion finder sted på mange scener og i mange sammenhænge; det er dog slående at vidensproduktionen antages at ske i laboratorier eller gennem videnskabelige analyser: Derimod ignoreres den udveksling og gensidige inspiration, der ligger i dialogen, oftest. Det er en fejl for den kan både ske mellem fagfolk, på tværs af fag, mellem akademikere indbyrdes og mellem aktører med vidt forskellig baggrund og erfaringsgrundlag. Alligevel kan der på tværs af kodificerede systemer ske en produktion af ny viden og forståelse af konkrete og abstrakte problemstillinger.

Hans Thor Andersen, dr. scient. Kandidat i kulturgeografi med bifag i samfundsfag, ansat på Københavns universitet 1981-2009 (stipendiat, adjunkt og lektor), fra 2009 på AAU, SBi som forskningschef. Har i flere år interesseret sig for hvad der afgør hvad der er sand viden og hvordan viden overføres fra individ til individ/ mellem organisationer.

 

Ja tak, jeg vil gerne tilmelde mig

Pris

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.

Arrangør

SBi, Aalborg Universitet København

Adresse

Arkitektskolen i Århus, Auditoriet Studsgade 31-33, 8000 Århus C

Mere information

https://kursus.sbi.dk/Pages/SBiOfflineCourseEnrollment.aspx?Course=47

Kommende arrangementer

Se listen