AAU logo

Statens Byggeforskningsinstitut

Ventilerede tagrum søges til forskningsprojekt

Ventilerede tagrum søges til forskningsprojekt

Bor du på Sjælland, og er du ejer af et enfamiliehus med et ikke-udnyttet, ventileret tagrum, så er der nu mulighed for at deltage i et forskningsprojekt hos SBi.

Bor du på Sjælland, og er du ejer af et enfamiliehus med et ikke-udnyttet, ventileret tagrum, så er der nu mulighed for at deltage i et forskningsprojekt hos SBi.

Forskere fra SBi søger nemlig efter husejere, der har lyst til at deltage i et nyt projekt, hvor der skal måles på, om der udveksles luft mellem deres bolig og det ventilerede tagrum.

Formålet er at vurdere eksponeringen i boligen ved skimmelsvamp i tagrummet samt at vurdere fugtoverførslen fra boligen til tagrummet.

Hvis du vil være med, skal dit hus opfylde disse kriterier:

  • Det skal ligge på Sjælland
  • Det må ikke have udnyttet tagetage
  • Tagrummet skal have en højde, så man kan placere måleudstyr i det
  • Det kan både være nye, ældre og renoverede huse.

Der søges efter huse med alle typer af isolering i tagrummet - både stenuld og glasuld samt papiruld og træbaseret isolering.
Loftet kan både være med og uden dampspærre. Og det har ingen betydning, om huset har skimmel-/fugtproblemer.

Målingerne finder sted over to perioder af hver 14 dage - en denne vinter og en til sommer. 

Målingerne foretages med en lugtfri og ufarlig sporgas samt samplere (små rør), der placeres i husets rum og det ventilerede tagrum. Desuden installeres små sensorer, der måler relativ fugt og temperatur i indeklimaet og i tagrummet.

SBi står for placering og afhentning af måleudstyret på et tidspunkt, som passer dig bedst. 

Hvis du har interesse i at medvirke i projektet eller høre nærmere, er du velkommen til at kontakte:
videnskabelig assistent Haseebullah Wahedi på tlf. 51 35 79 69 eller bygningsfysik@sbi.aau.dk.

Modtag Nyt fra SBi

Meld dig til SBi's nyhedsbrev og modtag nyt om forskning, udgivelser og kurser.