Ny udgave af anvisning om tilgængeligt byggeri

Ny udgave af anvisning om tilgængeligt byggeri

Få overblik over krav til tilgængelighed i byggeriet i 2. udgave af SBi-anvisning 250.

SBi har netop udgivet en ny udgave af SBi-anvisning 250, Tilgængeligt byggeri generelt – indledende spørgsmål.

Anvisningen handler om tilgængelighed til og i bygninger, som ikke er boliger. Formålet med den er, at bygherre og rådgiver tidligt i byggeprocessen inddrager de grundlæggende aspekter og krav vedrørende tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser.

I anvisningen gennemgås vigtige spørgsmål i forbindelse med tilgængelighedskravene i bygningsreglementet, og denne 2. udgave er opdateret i forhold til Bygningsreglement 2015 (BR15) og 3. udgave af SBi-anvisning 258, Anvisning om Bygningsreglement 2015.

Anvisningen er frit tilgængelig i elektronisk version på www.anvisninger.dk/250, hvor den også kan købes i bogform.

Få desuden et overblik over regler og anbefalinger til tilgængeligt byggeri på den opdaterede A3 plakat, som du kan udskrive på www.anvisninger.dk/250.

Modtag Nyt fra SBi

Meld dig til SBi's nyhedsbrev og modtag nyt om forskning, udgivelser og kurser.

Bliv master i bygningsfysik

Master i bygningsfysik
Vil du gerne blive bedre til at løse komplekse bygningsfysiske opgaver?

Master i bygningsfysik