Gode råd om troværdig beregning af besparelser ved energirenovering

Gode råd om troværdig beregning af besparelser ved energirenovering

Ny, udvidet udgave af ’Branchevejledning for energiberegninger’ har mere information om inputparametre, detaljerede metodebeskrivelser samt eksempler på, hvordan vejledningen kan bruges i praksis.

Energirenovering af bygninger udgør et stort potentiale for både at mindske varmeregningen hos den enkelte bygningsejer og nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip.

Erfaringerne viser dog, at det er svært teoretisk at beregne energibesparelsen og dermed den økonomiske gevinst ved en energirenovering, og at denne usikkerhed udgør en hindring for, at bygningsejere investerer i at efterisolere facaden, udskifte vinduerne eller forny ventilationsanlægget.

For at skabe større tillid til beregninger af energibesparelser har innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri InnoBYG i 2014 udgivet Branchevejledning for energiberegninger. Vejledningen er nu udkommet i en ny udgave, der i højere grad tager hensyn til de faktorer, der har betydning for, at beregningen af det teoretiske energiforbrug stemmer overens med det målte energiforbrug efter en energirenovering.  

Fælles grundlag

”Branchevejledningen er dels en trin-for-trin-guide for rådgivere til at lave retvisende energiberegninger, men det er i lige så høj grad et oplæg til kommunikation mellem bygningsejere og rådgivere om de udfordringer, der er forbundet med en energirenovering”, forklarer seniorforsker Jørgen Rose fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der sammen med kollegaer fra universitetet, Teknologisk Institut og rådgivningsfirmaerne Niras og Moe har foretaget revisionen af branchevejledningen.

”På den måde skal branchevejledningen være med til at skabe et fælles grundlag og forståelse mellem bygningsejere og rådgivere, som i sidste ende forhåbentlig vil medvirke til, at endnu flere bygningsejere motiveres til at investere i energiforbedringer,” forklarer Jørgen Rose.

Usikkerhed på energibesparelse

Et af de områder, hvor den nye udgave af branchevejledningen er udbygget væsentligt, er afsnittene om usikkerheder og følsomhedsanalyser ved energiberegninger.  

”Bygningsejerne skal gøre sig klart, at der altid vil være en vis usikkerhed forbundet med en teoretisk beregning af energibesparelsen i forhold til det målte energiforbrug efterfølgende. Det er ikke muligt for rådgiverne på forhånd at opgive energibesparelsen som et enkelt tal. Energibesparelsen vil altid være et spænd med en vis usikkerhed, der afhænger af, hvor præcise data, der er til rådighed, og hvor detaljeret de anvendes,” forklarer forsker Kai Kanafani fra SBi og nævner som et eksempel, at brugernes praksis i bygningen er en faktor, der er svær at forudsige, og som kan have stor betydning.

Eksempler fra praksis

For at gøre branchevejledningen endnu mere brugbar i praksis er den nye udgave udvidet med fire beregningseksempler for konkrete energirenoveringsprojekter. 

Eksemplerne gennemgår trin-for-trin, hvordan en energiberegning kan gribes an ved renovering af henholdsvis to etageboliger, en skole og en kontorejendom.

Hvilke parametre er relevante at kvalificere i det konkrete byggeri, og hvilke har størst indflydelse på resultatet?

På den måde kan man se, om det er ventilationsanlægget, indetemperaturen eller forbruget af varmt vand, der har størst indflydelse på resultatet af energiberegningen. Ved at variere disse parametre fastlægges resultatets følsomhed over for eventuelle forskelle mellem antagede og faktiske forhold. Dermed kan energiforbrug eller -besparelse angives som et forventet spænd for den samlede energiberegning frem for en enkelt værdi.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger om ’Branchevejledning for energiberegninger’ kan fås hos seniorforsker Jørgen Rose, SBi, på tlf. 9940 2226 eller jro@sbi.aau.dk. 

Faktaboks

Branchevejledning for energiberegninger er udarbejdet i InnoBYG-regi. InnoBYG er byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri og støttet af Uddannelses- og forskningsministeriet. Publikationen er desuden støttet af Grundejernes investeringsfond (GI).

Formålet med Branchevejledning for energiberegninger er at præsentere dels et oplæg til kommunikation mellem bygherre og rådgivere om energirenovering og dels en guide til udførelse af retvisende energiberegninger.

Branchevejledningen er rettet mod renovering af bygninger, men vil også kunne anvendes ved beregning af energiforbrug for nybyggeri.

Branchevejledningen henvender sig til bygherrer med både mindre og større bygningsporteføljer og til rådgivere, som leverer beregningsydelser i forbindelse med energirenoveringer.

Branchevejledningen kan downloades fra www.innobyg.dk eller sbi.dk/bve.

Andre værktøjer og publikationer om en god proces ved energirenovering af større bygninger kan findes i SBi-anvisning 269, Energirenovering af større bygninger – metode og proces, på www.sbi.dk/269.

Indeklima og energiforbrug

En bygnings energiforbrug og indeklima bør betragtes samlet. Krav til indeklimaets kvalitet vil ofte afspejles i størrelsen af anlæg og hertil hørende energiforbrug til klimatisering. Gode råd om beregning af termisk indeklima findes i Branchevejledning for indeklimaberegninger, som ligeledes er udarbejdet i InnoBYG-regi.

Vejledning kan downloades fra www.innobyg.dk eller www.sbi.dk/bvi.

Nedenstående illustrationer kan frit downloades til redaktionel brug på betingelse af kreditering som anført.


Branchevejledningen er en trin-for-trin-guide til beregning af energibesparelser ved for eksempel udvendig efterisolering af facaden. – Foto: SBi.  

Beregning af et kommende energiforbrug vil være forbundet med en vis usikkerhed i forhold til et kommende energiforbrug målt efter energirenovering. – Foto: SBi.


Usikkerhed på beregning af energibesparelser udgør en hindring for, at bygningsejere investerer i at efterisolere facaden, udskifte vinduerne eller forny ventilationsanlægget. – Foto: Lars Due, Isolink.

Modtag Nyt fra SBi

Meld dig til SBi's nyhedsbrev og modtag nyt om forskning, udgivelser og kurser.

Bliv master i bygningsfysik

Master i bygningsfysik
Vil du gerne blive bedre til at løse komplekse bygningsfysiske opgaver?

Master i bygningsfysik