AAU logo

Statens Byggeforskningsinstitut

Gevinst ved energirenovering kan nu forudsiges mere præcist

Gevinst ved energirenovering kan nu forudsiges mere præcist

Ny forskning gør det muligt at forudsige det realiserbare besparelsespotentiale ved energirenovering af et større udsnit bygninger med langt større præcision end hidtil. Det betyder, at det nu er blevet lettere at identificere bygninger, det kan betale sig at energirenovere.

En ny beregningsmodel gør det muligt at beregne de realiserbare besparelser ved energirenovering mere nøjagtigt end hidtil. Med den nye model kan man for et større udsnit af danske bygninger forudsige de realiserbare besparelser ved energirenovering, med en samlet usikkerhed på 1 %. Beregningsmodellen er resultatet af en Ph.d.-afhandling udarbejdet af civilingeniør Morten Brøgger fra SBi, Aalborg Universitet København.

”Med den nye beregningsmodel bliver det tydeligt, at vi ikke kan spare så meget, som vi troede. Til gengæld får vi et langt mere realistisk billede af, hvor meget vi rent faktisk kan spare, og hvor meget vi skal investere for at realisere besparelserne,” påpeger Morten Brøgger.

Flere data – større præcision – bedre investeringer

Den ny beregningsmodel benytter sig af data fra den danske energimærkningsordning i kombination med varmeforbrugsdata fra Bygnings- og boligregistret (BBR). Det er den nye model og det langt større datasæt, der giver den store præcision.

I tidligere modeller har man betragtet bygninger fra samme periode som værende energimæssigt ens, og det er ikke nødvendigvis rigtigt. Bygger man beregningen på energimærkningsdata for de enkelte bygninger, kan man opnå et langt mere nuanceret billede af energibehovet til opvarmning i boliger.

”En mere præcis beregning af, hvor meget energi, der reelt kan spares, vil være et godt udgangspunkt for prioritering af den politiske indsats.” understreger Morten Brøgger og fortsætter: ”Modellen vil kunne anvendes af myndigheder og forsyningsselskaber, men også af større boligforeninger, der har behov for at prioritere deres indsats og få et realistisk bud på, hvor meget der reelt kan spares pr. investeret krone.”

Beregningsmodellen kan ved hjælp af detaljerede omkostningskurver bruges til at vurdere omkostningseffektiviteten af forskellige energibesparende foranstaltninger. Herved kan forskellige investeringer afvejes og prioriteres i forhold til hinanden. Kombineres modellen eksempelvis med en model af potentialet ved omlægning til vedvarende energiteknologier, kan perspektivet udvides yderligere.

Fakta

  • Modellen kan forudsige omkostninger og besparelser ved energirenovering af et vilkårligt bygningssegment med en usikkerhed på 1 %.
  • Modellen bygger på danske energimærkningsdata og data fra BBR.
  • Modellen er udviklet til, at vurdere det realiserbare besparelsespotentiale ved energirenovering af et større udsnit af bygninger.
  • Modellen tager højde for rebound-effekten. Det vil sige muligheden for, at beboerne ændrer adfærd efter energirenoveringen, så besparelsen ikke bliver så stor som beregnet. Ved at tage højde for rebound-effekten fås et mere realistisk bud på, hvor stor en del af besparelsen, der kan forventes realiseret.

Energirenovering er en langsigtet og omkostningstung investering. Derfor er det ønskværdigt at have et realistisk billede af omkostninger og realiserbare besparelser – eksempelvis når der lægges planer for energirenovering af større beboelsesområder. Foto: Niels Samsø Nielsen

Energirenovering er en langsigtet og omkostningstung investering. Derfor er det ønskværdigt at have et realistisk billede af omkostninger og realiserbare besparelser – eksempelvis når der lægges planer for energirenovering af større beboelsesområder. Foto: Niels Samsø Nielsen.

Til redaktionen: Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ph.d.-stipendiat Morten Brøgger, mbr@sbi.aau.dk, mobil: 6061 0936.

Modtag Nyt fra SBi

Meld dig til SBi's nyhedsbrev og modtag nyt om forskning, udgivelser og kurser.

Bliv master i bygningsfysik

Master i bygningsfysik
Vil du gerne blive bedre til at løse komplekse bygningsfysiske opgaver?

Master i bygningsfysik