Projektgranskning

Projektgranskning

Find fejlene, FØR du bygger - og få både bedre og billigere byggeri. Erfaringerne viser, at der er mange penge at hente. Kurset udbydes i samarbejde med Molio.

Tidspunkt

29.05.2017 kl. 09.00 - 12.45

Beskrivelse

HVAD LÆRER JEG?

Du rustes til at kunne gennemføre ekstern projektgranskning af byggeprojekter og får derved vigtige kompetencer til at hjælpe bygherrer og projekterende til bedre og billigere byggeri.

Du lærer også at se, hvordan og hvor der er mange penge at spare på en grundig ekstern projektgranskning - både på kort og (især) på lang sigt. 

Kurset er derved nyttigt både for dig der skal foretage granskningen - og for dig der skal drage nytte af granskningen. 

INDHOLD

Praktikere og ekspertforfattere bag anvisninger og vejledninger giver i et effektivt mix af indlæg, cases, små øvelser og drøftelser en stærk indføring i, hvordan du kan gennemføre ekstern projektgranskning, og hvad du, som bygherre og projekterende, kan få ud af det, og det er ikke så lidt. 

Du får: 

  • Baggrunden for og betydningen af at foretage projektgranskning
  • Gennemgang af principperne/metodikken i projektgranskning med udgangspunkt i SBi- anvisning 246, 'Granskning af byggeprojekter'. Med anvisningen får du en direkte anvendelig vejledning i, hvordan du kan gennemføre ekstern granskning i praksis på alle typer byggeprojekter. Vi ser på tjeklister, eksempler og giver masser af gode råd, og du ser, hvordan du i granskningen overholder de dokumentationskrav, der gør sig gældende for projektgranskning 
  • Gennemgang af praktisk anvendelse af Byggeskadefondens vejledning om ekstern projektgranskning for bygherrer. Den giver dig indblik i, hvordan bygherren med brug af en ekstern gransker kan få foretaget en systematisk stikprøvevis kontrol af væsentlige forhold i alle typer af projekter 
  • Eksempler på projektgranskninger 
  • En række småøvelser der giver dig mulighed for at afprøve projektgranskning og se hvad det kan have af effekt.

MÅLGRUPPE

Rådgivere og bygherrer - der enten skal foretage projektgranskninger eller drage nytte af granskningen.  
 

UNDERVISERE

Seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, SBi, Aalborg Universitet (København)  

Direktør Tommy Bunch-Nielsen, BUNCH BYGningsfysik og adj. professor ved SBi  

Teknisk chef Jens Dons, Byggeskadefonden  
 

Pris

Kr. 3.500 ekskl. moms
Med i deltagerprisen er:

  • SBi-anvisning 246, 'Granskning af byggeprojekter' (sept. 2014)
  • Byggeskadefondens Ekstern Projektgranskning vejledning for bygherrer (marts 2015)

 

Mere information

https://molio.dk/kurser/kursuskategorier/handling/vis/produkter/produkt/projektgranskning/

Kommende arrangementer

Se listen