Fugt og efterisolering - Kursus hos sbi

Fugt og efterisolering - Kursus hos sbi

På SBi's kursus om fugt og efterisolering får du en introduktion til relevant varme- og fugtteori samt gode, konkrete råd om, hvordan du forebygger fugtproblemer, både under projektering og udførelse.

Tidspunkt

10.04.2018 kl. 09.00 - 24.04.2018 kl. 16.00

Beskrivelse

Langt over halvdelen af alle byggeskader er forårsaget af fugt, bl.a. i relation til energieffektivisering og efterisolering.

På tredageskurset om fugt og efterisolering får du en introduktion til relevant varme- og fugtteori samt gode, konkrete råd om, hvordan du forebygger fugtproblemer, både under projektering og udførelse.

Du får også en introduktion til beregning af besparelsespotentialer ved efterisolering af bygninger, og vi ser på de forskellige muligheder for efterisolering. Konkrete konstruktive løsninger på efterisolering af tag, facade, kælder og terrændæk gennemgås, og risici ved de enkelte løsninger diskuteres, særligt mht. fugtforhold.

Inden den sidste kursusdag skal du besvare en mindre opgave.

Undervisere: Seniorforsker Erik Brandt, seniorforsker Eva Møller, seniorforsker Kim Wittchen, adjungeret professor Tommy Bunch-Nielsen, seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen.

På kurset møder du nogle af SBi's eksperter i bygningsfysik og får dermed også et grundlag for at beslutte, om du vil gennemføre videreuddannelsen Master i Bygningsfysik.

Pris

Kr. 12.800 ekskl. moms - Early bird rabat: Tilmeld dig senest 10. marts 2018, så giver vi 10% rabat på deltagerbetalingen

Arrangør

SBi, Aalborg Universitet København

Adresse

SBi, Aalborg Universitet København, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

Tilmeld dig til

kco@sbi.aau.dk

Mere information

http://www.sbi.dk/kurser/fugtogefterisolering

Kommende arrangementer

Se listen