SBi svarer på kritik i forlængelse af TOR-sagen

SBi svarer på kritik i forlængelse af TOR-sagen

SBi tilbageviser kritik fra Protan A/S, som via sin advokat har hævdet, at instituttet handler i strid med Konkurrencerådets afgørelse i TOR-sagen.

Lagt online: 30.06.2017

31. maj 2017 traf Konkurrencerådet afgørelse i en sag om konkurrencebegrænsning på det danske marked for tagpap og tagfolie. I sin afgørelse påbød Konkurrencerådet, at Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) ophæver og fjerner eksisterende TOR-anvisninger fra TOR's hjemmeside.

I forlængelse af denne afgørelse modtog SBi 16. juni og 29. juni 2017 to henvendelser fra Marselis Advokater, som repræsenterer Protan A/S, der er leverandør af tagfolier. I henvendelsen hævder advokaten, at SBi handler i strid med Konkurrencerådets afgørelse i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af en ny SBi-anvisning om tage. Marselis Advokater har distribueret sin kritiske henvendelse til en bred kreds af parter i den danske byggesektor.

SBi har i dag besvaret henvendelsen med et brev, som tilbageviser den fremførte kritik og redegør for, hvordan arbejdet med SBi-anvisninger foregår i en åben og transparent proces med vægt på uvildighed og høj faglig kompetence.

Læs Konkurrencerådets afgørelse af 31. maj 2017

Læs henvendelsen fra Marselis Advokater af 16. juni 2017

Læs henvendelsen fra Marselis Advokater af 29. juni 2017

Læs svaret fra SBi af 30. juni 2017

Modtag Nyt fra SBi

SBi udsender nyheder ca. en gang om ugen. Meld dig til nyhedsbrevet her.

Bliv master i bygningsfysik

Master i bygningsfysik
Vil du gerne blive bedre til at løse komplekse bygningsfysiske opgaver?

Master i bygningsfysik