Centralisering af uddannelser øger regional ulighed i Danmark

Centralisering af uddannelser øger regional ulighed i Danmark

Kun hver femte ung flytter tilbage til yderkommunerne efter endt uddannelse. Det er en af hovedårsagerne til den skæve befolkningsudvikling i Danmark, viser ny undersøgelse fra SBi.

Lagt online: 12.06.2017

De seneste 25 års koncentration af uddannelser i de større byer har bidraget til en øget regional ulighed og er en af hovedårsagerne til den skæve befolkningsudvikling i Danmark. Mens flere unge forlader udkantsområderne for at studere i de større byer, er det nemlig kun hver femte, der flytter tilbage til hjemstavnen efter endt studie.

Det viser en ny undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København.

Undersøgelsen viser, at unge fra yderområder flytter væk i forbindelse med uddannelsesstart, og dette er sket i øget omfang gennem de seneste 25 år. Det er især unge, der tager lange uddannelser, som flytter væk fra yderområderne. Nogle unge forlader også hjembyen for at få job, men det har kun en mindre betydning for den samlede fraflytning, og den andel har været uændret over årene.

Uddannelser er blevet samlet i de større byer

Uddannelserne er i stigende grad blevet koncentreret i de større byer. Og de er meget skævt geografisk fordelt med en stærk underrepræsentation i yderområderne. Dette gælder ikke kun for de videregående uddannelser, men også for mellemuddannelserne og de kortere uddannelser, fx erhvervsuddannelserne.

”Centraliseringen af uddannelserne gennem de seneste 25 år har haft store konsekvenser for den geografiske befolkningsskævhed”, vurderer adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra SBi, som har lavet undersøgelsen.

Denne geografiske skævhed i uddannelsessteder skyldes i mindre grad, at uddannelser i yderområder er blevet nedlagt, og i højere grad at den store vækst i uddannelser hovedsageligt er blevet placeret i byerne. Dertil kommer, at flere unge tager længere uddannelser, som oftere er koncentreret i byerne.

80 procent flytter ikke tilbage til yderområderne

I dag flytter kun en ud af fem unge, som forlader yderområderne i forbindelse med studiet, tilbage inden for tre år efter studiets afslutning.

”Årsagen er ikke kun, at der er bedre jobmuligheder og en anden livsstil i byerne, men også at mennesker med tiden slår rod i det lokalområde, de bor i. De unge, der er flyttet til byerne, får ofte en partner og et socialt netværk, som gør, at de føler sig knyttet til deres nye bosted, og derfor er de mindre tilbøjelige til at vende tilbage til deres opvækststed”, forklarer Hans Skifter Andersen.

Undersøgelsen viser, at afstanden til uddannelsesstederne har en markant betydning for, om unge fra yderområderne permanent forlader deres hjemstavn. Jo længere væk uddannelsesstedet er fra hjemkommunen, jo sjældnere vender de unge tilbage efter uddannelse.

(Faktaboks)

SBi’s undersøgelse er baseret på en forløbsdatabase, som er etableret på Danmarks Statistiks forskermaskine, med data for alle unge, der er blevet 17 år i perioden 1990 til 2013.

I undersøgelsen er det beregnet, i hvor høj grad der er sket en øget fraflytning af unge fra yderområderne i de seneste 25 år, og om dette har en sammenhæng med valg af uddannelse eller med andre faktorer. Det undersøges, i hvilket omfang dette skyldes en øget centralisering af uddannelserne til de større byområder og en udtynding af uddannelserne i yderområderne.

Se hele undersøgelsen på www.sbi.dk/fraflytning

Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos adjungeret professor Hans Skifter Andersen på tlf. 9940 2278 eller e-mail hsa@sbi.aau.dk.

Gennem de seneste 25 år er antallet af unge, der flytter væk fra yderområderne for at studere, steget. Kun hver femte flytter hjem igen, og det er en af hovedår-sagerne til den skæve befolkningsudvikling i Danmark. Figur: SBi

Gennem de seneste 25 år er antallet af unge, der flytter væk fra yderområderne for at studere, steget. Kun hver femte flytter hjem igen, og det er en af hovedårsagerne til den skæve befolkningsudvikling i Danmark. Figur: SBi

Selvom antallet af studiepladser i Danmark er vokset med 47.000 fra 1990-2012, er antallet af studiepladser i erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser i de enkelte kommuner blevet skævere fordelt. I kommuner med rødt er der sket en tilbagegang, mens de grå ikke har haft uddannelser, hverken i 1990 eller 2012. Væksten er især sket i de mørkegrønne kommuner. Kortet il-lustrerer den centralisering, der er sket i perioden, hvor studiepladser især er nedlagt i en række yderkommuner og mellemkommuner. Figur: SBi

Selvom antallet af studiepladser i Danmark er vokset med 47.000 fra 1990-2012, er antallet af studiepladser i erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser i de enkelte kommuner blevet skævere fordelt. I kommuner med rødt er der sket en tilbagegang, mens de grå ikke har haft uddannelser, hverken i 1990 eller 2012. Væksten er især sket i de mørkegrønne kommuner. Kortet illustrerer den centralisering, der er sket i perioden, hvor studiepladser især er nedlagt i en række yderkommuner og mellemkommuner. Figur: SBi

Modtag Nyt fra SBi

Meld dig til SBi's nyhedsbrev og modtag nyt om forskning, udgivelser og kurser.

Bliv master i bygningsfysik

Master i bygningsfysik
Vil du gerne blive bedre til at løse komplekse bygningsfysiske opgaver?

Master i bygningsfysik